Filtrér
Filter
Skjul filter Vis filter

Gummistøvler til baby 

Gummistøvler til babyer er et musthave her i Norden. Det fugtige efterår og det lunefulde forår har en tendens til at overraske med regnbyger, når man mindst venter det. 

Hold små fødder tørre

Babygummistøvler er altså et reelt behov, før børnene overhovedet er i stand til selv at løbe rundt og plaske i vandpytter. For ud det skal man både i vuggestuen og i weekenden med far og mor – Danmark er et gammelt vikingeland, og de små kan lige så godt lære fra begyndelsen, at der ikke findes noget, der hedder dårligt vejr. Kun dårlig påklædning… eller fodbeklædning. 

Hos bisgaard har vi designet gummistøvler i mange år, og primært er vores naturgummi årsagen til, at de er så populære. For selv i regnvejr skal fødderne kunne ånde, og netop den egenskab har gummitræets fantastiske materiale, som tilmed er en vedvarende ressource og derfor et materiale, du kan påføre din babys fødder med god samvittighed.  

Babygummistøvler skabt til eventyr 

Den primære årsag til, at gummistøvler til babyer er en god ting, er den beskyttelse, de yder, mod regn og fugt. Det er både sjovere for forældrene og barnet selv, hvis fødderne ikke bliver våde, når den lille er med i haven på en forårsdag, hvor der stadig er masser af fugt i jorden. Gummistøvler, der er designet med fokus på kvalitet og funktionalitet, er det perfekte tilbehør til de mange udendørs eventyr, som din baby allerede har stor glæde af. 

Lange eller korte gummistøvler til baby? 

Kort eller lang er en smagssag og handler om temperament og behov. For nogle kan det også være et spørgsmål om designpræferencer og stil. Derfor er bisgaards gummistøvler til baby også en god blanding af korte og lange. 

Nogle foretrækker korte gummistøvler til babyer, fordi de er nemme at påføre de små fødder og giver en høj grad af bevægelsesfrihed, når den lille skal på opdagelse. Og fordi det ofte er i kortere tid ad gangen, at de små har behov for gummistøvler, er det også begrænset, hvor våde de kan nå at blive. Til et større barn med hang til at hoppe i vandpytter vil man ofte vælge de lange.   

Gummistøvler til baby i str. 21 fås i de korte modeller, og starter fra str. 22 i de lange. Og lange gummistøvler er og bliver en klassiker, som man aldrig går galt i byen med. Også selvom baby måske ikke går så meget endnu. Alle vores modeller – både de korte og lange – er håndlavede i vandtæt, elastisk og slidstærkt naturgummi, så de små fødder kan få lov at ånde ved selv længere brug. 

Flotte designs, der gør sig bemærket

Olivengrøn, rustrød, jordfarvet, solgul, bærprint eller blomstermotiver. Vores designs svømmer over med farver og motiver, der leder tankerne hen på strand, skovtur, barndom og drømme, som de også er inspireret af. Alle designs på vores gummistøvler til babyer har det tilfælles, at de emmer af luksuriøsitet og passer ind i den nordiske stil, hvor farverne er nedtonede og naturlige. Det vil således være nemt at få dem til at passe ind i dit barns garderobe. 

Langt de fleste af vores designs fås både i de helt små, mellemstore og lidt større størrelser, så lillebror eller lillesøsters gummistøvler kan matche sine store søskendes. Flere designs fås også i forskellige farvekombinationer, så du kan give dine børn forskellige støvler, der alligevel er ens, hvis du er en af de mange forældre, der synes, sådan noget er hyggeligt. 

Gummistøvler med foer

Mange af vores modeller er udstyret med lunt og blødt uldfoer til de kolde og våde dage, som der er mange af her i Norden. Det lækre, naturlige foer er temperaturregulerende, så de små fødder holdes tørre og varme, uden at de overophedes. Termogummistøvlen er et perfekt og vandtæt supplement til vinterstøvlen

Sådan passer du på de små støvler

Naturgummi er naturens materiale og levende, så længe det sidder i gummitræet. Så snart man udvinder den væske, man skal bruge for at kunne lave eksempelvis gummistøvler, vil de olier, som bidrager til støvlens elasticitet, fordampe med tiden. Den kan dog genvindes ved at anvende bisgaards rubber care

Sådan bruger du produktet:

  • Skyl gummistøvlerne med rent vand, og brug en blød klud eller svamp til at fjerne mudder eller andet snavs. 

  • Tør gummistøvlerne med en ren klud, og lad dem lufttørre uden brug af radiator eller hårtørrer. Den varme luft ødelægger gummiets naturlige olier og kan forårsage revner. Undlad også at placere støvlerne i solen, da den på samme måde kan udtørre og misfarve. 

  • Påfør rubber care, når støvlerne er tørre. På den måde plejer du dem, giver dem glans og forstærker farverne.

Et godt udgangspunkt for eventyr 

Vi tænker altid på børnene først i tilblivelsen af vores fodtøj. Derfor er vores gummistøvler til babyer designet specielt til at beskytte de små fødder mod regn, mudder og snavs, mens de giver stil til din lille eventyrer. For hvad er sødere end bittesmå gummistøvler?