101 produkter
Viser 40 af 101 produkter
Vinterstøvler til børn
I det kolde og våde vintervejr er det vigtigt at holde de små fødder varme og tørre, så de altid er klar til at tage på eventyr. Vores vinterstøvler til børn er skabt med omsorg og ansvarlighed og kombinerer funktionalitet og komfort, så de små fødder ikke skal gå på kompromis med deres eventyrlyst i de kolde og våde vintermåneder.
Vores vinterstøvler til børn med tex-membran sikrer optimal beskyttelse mod koldt og vådt vejr med membranens vandtætte og åndbare egenskaber.
Sådan virker TEX-membranen i vores vinterstøvler til børn
Vinterstøvler til børn fra bisgaard med TEX-membran beskytter effektivt mod regn og sne. TEX-membranen er placeret mellem vinterstøvlens indre for og ydre læder, hvilket forhindrer vand og kulde i at trænge ind.
Membranen er ultratynd og går derfor ikke på kompromis med komforten. Samtidig sikrer små porer i membranen, at fødderne kan ånde, så overskydende varme kan slippe ud, selvom støvlen er både vandtæt og isolerende.
Hvornår er børns vinterstøvler med TEX-membran en god idé?
Er dit barn vild med at tage på eventyr og lege i både regn, sne og slud? Så er en vinterstøvle med TEX-membran et rigtig godt valg. På den måde sikrer du med en praktisk og alsidig støvle, at dit barn altid er beskyttet mod uventede regnskyl og snevejr. Med en funktionel vinterstøvle med TEX-membran er der ingen begrænsning for, hvilket slags vejr de små fødder kan udforske.
Lynlås, elastik, snørebånd eller velcro?
Uanset om det er dit barns første, femte eller syvende par, har vi sørget for, at alle lukkemuligheder i vores vinterstøvler til børn opfordrer til selvstændighed. Når vintereventyret starter, skal det være nemt for dit barn at hoppe i dem på egen hånd, og når eventyret flytter sig indenfor, skal det igen være nemt at træde ud af dem.
Pleje og beskyttelse af dit barns vinterstøvler
Vores vinterstøvler til børn produceres i 100 % naturlige materialer som læder, ruskind, tekstil og uld. For at sikre støvlens holdbarhed og resistens over for regn og sne er det vigtigt at være opmærksom på, hvilket materiale vinterstøvlen er lavet af, så det får den rette kærlighed.
Imprægnering af vinterstøvler
Uanset om vinterstøvlerne skal bruges af helt små børn eller lidt større fødder, er det altid en god idé at imprægnere dem, inden de tages i brug første gang. Når skoene imprægneres, skabes en usynlig hinde på vinterstøvlens yderside, så de ikke tager skade af de mange våde og snavsede vintereventyr. Imprægneringen er også med til at sikre holdbarheden på dit barns vinterstøvler, så de kan holde til mange måneders leg og udforskning. Læs mere om pleje af vinterstøvler her.

