Guide til vinterstøvler med TEX
Vinterstøvler har først og fremmest til formål at holde fødderne varme og tørre i de kolde måneder. Dette sikres ved hjælp af forskellige materialer, som eksempelvis læder, ruskind, tekstil, uldfoer kombineret med en TEX-membran. Materialerne er 100% naturlige og nøje udvalgt fra inderst til yderst. bisgaard vinterstøvler med TEX består af tre lag: Foer, TEX membran og læder samt en ydersål af gummi. - Det gør vinterstøvlen åndbare, bløde og fleksible samtidig med, det holder vand ude af støvlerne.
Vinterstøvler med TEX til børn
TEX membranen, er en tynd membran, der sidder mellem vinterstøvlens foer og yderlæder. TEX membranen er både isolerende og vandtæt, da den holder vand fra at trænge ind i støvlen samtidigt med, at damp og overskydende varme kan trænge ud. På den måde giver TEX-membranen fuld åndbarhed, hvilket sikrer varme og tørre fødder gennem hele vinteren. Vores TEX vinterstøvler har samme unikke pasform som vores alm. sko, der er skabt med stor indsigt i fodens udvikling.
Flot design og nøje udvalgte detaljer
Vinterstøvlerne laves i mange forskellige design. Der er et bredt udvalg af lukninger, farver, mønstre og typer. Designet og de små, men vigtige detaljer er nøje udvalgt af vores designteam. Den gode kvalitet kan både ses og mærkes på vores TEX vinterstøvler.
Pleje af vinterstøvler til børn
Læder er som udgangspunkt et slidstærkt og holdbart materiale, men med en smule pleje kan støvlerne holde længere. Læderet skal plejes med bivoks på spray, da det er nemt at dosere og er med til at bevare læderets elasticitet og eksklusive udseende. Derudover har støvlerne brug for at tørre, da det medvirker til, at læderet forbliver slidstærkt og holdbart. En skocreme i en neutral eller støvlens farve, kan friske udseendet op. Støvler med TEX membran vedligeholdelses på samme måde. Det er vigtigt at benytte en imprægnering, som ikke indeholder silikone, da silikone kan lukke for TEX-membranens porer, der giver det gode fodklima. Der findes imprægneringsprodukter, som er specielt egnet til sko og støvler med TEX-membran.
Voksetillæg i vinterstøvler til børn
Vi anbefaler voksetillæg til vores vinterstøvler. Et voksetillæg giver plads, fleksibilitet og mulighed for at vokse i vinterstøvlen. Det gør, at vinterstøvlen holder i længere tid. For at finde den rigtige størrelse kan barnets fod måles fra hælen til den længste tå. Det kan gøres ved at stille barnet med foden op ad en væg og sætte en bog ved den længste tå. I vores størrelsesoversigt kan den passende størrelse med det anbefalede voksetillæg findes.