Babysko

bisgaards babysko er kærligt skabt til at støtte børn på alle deres små og store eventyr. Hos os finder du et stort udvalg af babysko til de første prøvende skridt med alt fra babysandaler til hjemmesko og prewalkers. 

Læg trygt babyfødderne i vores hænder og sko

Vores babys fødder fortjener det bedste. bisgaard-babysko er skabt med omtanke for de små fusser. Helt fra start har vi arbejdet med fokus på rene, naturlige materialer og fleksible former, der er med til at støtte udviklingen af sunde babyfødder.

Vi er eksperter i babysko og ved præcis, hvad der skal til for at skabe sko, der støtter din babys fod i den afgørende udvikling. For det er netop de første måneder og år, der er med til at skabe og forme den lille, og derfor er det afgørende, at de små fusser også er beskyttet ordentligt, når de første skridt skal tages. 

Alt fra materialer til pasform er nøje udvalgt og afprøvet, så de passer så godt som muligt på de små babyfødder. Du kan derfor trygt lægge de små babyfødder i vores hænder og babysko. 

Babysko til en vigtig tid

Den første tid i din babys liv går stærkt. Det ved enhver forælder. Fra møven og kravl til de første prøvende og usikre skridt. I netop denne tid er det afgørende at have de helt rette babysko, der støtter de små fusser, men uden at ødelægge den vigtige udvikling, som din baby kun lige er begyndt på. 

Hos bisgaard finder du derfor sko til stadiet inden de første skridt, såsom strømpesko til baby, hjemmesko og ikke mindst prewalkers, der netop er skabt til grænsen mellem kravl og de første skridt. Når den lille er begyndt at rejse sig, gribe fat i bordkanter og gå med mor og far i hænderne, er det tid til begyndersko og dernæst støvler, sandaler og babysneakers, efterhånden som den lille bliver mere og mere sikker i sin gang. 

I vores store udvalg af sko til babyer finder du derfor lige de sko, din baby mangler. Babysko, der kan være med i din babys udvikling, efterhånden som tiden går, og gangen bliver mere og mere sikker. 

Babysko med naturen som omdrejningspunkt

Naturen inspirerer vores design, hvilket kan ses på vores valg af både materialer og farver. Materialerne til alle vores sko er omhyggeligt og ansvarligt udvalgt, så du som forælder er sikret de bedste omstændigheder til din baby. 

Vores babysko er håndlavet af de dygtigste håndværkere og skabt i materialer som vegetabilsk garvet læder, 100 % uld og/eller naturgummi. Naturmaterialer, der kommer med gode egenskaber og funktioner såsom åndbarhed og fleksibilitet. To faktorer, der er meget vigtige for små babyfødder, der stadig er i fuld gang med at blive udviklet. 

Hver eneste detalje er gennemtænkt, afprøvet og skabt med omsorg og kærlighed med din babys udvikling in mente. 

Babysko, der matcher sæsonernes skiften

Selvom din baby højst sandsynligt vil tage de første skridt indendørs, er det stadig afgørende at have babysko, der matcher sæsonerne, så babyfødderne hverken fryser eller har det for varmt. 

Skal den lille ud på græsplænen og teste de prøvende skridt i sommersolen, er det oplagt med et par fine og sikre babysandaler. Prøv eksempelvis vores sandaler i tekstil, der sikrer en fleksibel og behagelig pasform, og som også har en blød og skridsikker sål, der sørger for, at din baby kan bevæge sig sikkert ud i verden. 

Skal de første skridt derimod prøves i vintersæsonen, er det vigtigt med enten babyvinterstøvler eller bløde hjemmesko til det kølige stuegulv. 

Derudover har alle vores babysko det tilfælles, at de er skabt i åndbare materialer, der sikrer, at fødderne hos din baby altid kan ånde – uanset typen af sko og sæson. 

Find den rette babyskostørrelse

Der er ingen tvivl om, at børnefødder – og i særdeleshed babyfødder – vokser hurtigt. Så hurtigt at det kan være svært at følge med som forælder. Som tommelfingerregel spænder babystørrelser sig fra størrelse 18 til 25. Fordi det netop går så stærkt i denne periode, er det afgørende at måle din babys fødder en gang om måneden.

En stor del af vores kunder efterspørger sko til baby i str. 22 og str. 23, og derfor er netop vores udvalg af sko i str. 22 og 23 en tand større. I venstre side af vores babysko kan du altid finde vores filtrering, hvor du kan vælge lige netop den babyskostørrelse, som du leder efter. 

Vi vil gerne gøre det så nemt for dig som muligt at finde de babysko, der bedst passer din babys fødder. Derfor har vi skabt en størrelsesguide, der hjælper dig med at finde den rigtige størrelse i babysko. Hvis du stadig er i tvivl om størrelse, pasform eller type, må du endelig ikke tøve med at række ud til os.