Spire

omsorg for fødderne

Spirekollektionen er kærligt skabt med omtanke for naturen og vores børns fødder, med et styrket fokus på anvendelsen af bæredygtige, genanvendte og bionedbrydelige materialer.

Se modeller med spiren

Spire symbolet

Kig efter Spiresymbolet når du shopper bisgaard. Symbolet indikerer, at mindst ét af skoens hovedkomponenter er skabt af bæredygtige materialer.

Vegetabilsk garvet læder

Vegetabilsk garvning er verdens mest rene og bæredygtige læderfremstillingsmetode. Læderet garves ved brug af naturlige ekstrakter fra planterødder, træer, blade og bær. Det resulterer i blødt og naturligt læder som er 100% bionedbrydeligt og 100% kromfrit.

bisgaard’s vegetabilsk garvede læder garves i Portugal, hvor der findes en helt særlig og unik ekspertise. Læderet er så rent, at det naturligt nedbrydes i naturen, uden at efterlade spor af kemikalier.

Vegetabilsk garvet læder fungerer ligesom din hud, og vil over tid udvikle unikke farvenuancer og personlig karakter. Du kan forlænge levetiden af dine vegetabilsk garvede lædersko med den korrekte pleje.

Plejeinstruktioner til vegetabilsk garvet læder

Genanvendt tekstil

bisgaard’s genanvendte tekstilfoer består af 50% genanvendt polyester. Ved at genanvende polyester fra "everyday-waste", minimere vi vores miljøaftryk, når vi skaber nye tekstiler til vores sko. Det gør vi fordi produktionen af genanvendt polyester kræver mindre energi og råolie, end produktionen af konventionel polyester.

Genanvendte såler

bisgaard’s genanvendte såler er produceret med 25% genanvendt gummi, som sikrer den rette elasticitet og slidstyrke. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde en støttende, fleksibel og slidstærk sål. Derfor arbejder vi hele tiden på at øge andelen af genanvendt gummi, uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores såler.

Økologisk bomuld

Vi tror på, at vores valg om at anvende økologisk bomuld er et bedre alternativ for naturen, for medarbejdere og for vores børns fødder. Vores økologiske bomuld er helt rent, og er fremstillet uden brug af pesticider og insektgifte, hvilket resulterer i et rent og bæredygtigt produkt, som er fri for skadelig kemi.

Naturlig uld

Vores uld kommer fra gode specialiserede farme på New Zealand, som sikrer dyrevelfærden hos de får som leverer den skønneste uld til vores fodtøj. Ulden stammer udelukkende fra får som ikke udsættes for mulesing metoden, da det ikke er en metode vi ønsker at støtte op om.

Modeller med spiren på