Skal sandalen være åben eller lukket?
Det er forskelligt fra person til person, om man foretrækker en åben eller lukket sandal. Det kommer for det meste an på holdninger, eller i hvilken sammenhæng sandalerne skal benyttes. Hos bisgaard har vi et stort udvalg af både åbne og lukkede sandaler til børn i alle aldre.
Vi har flere typer af sandaler:
- Sandaler med lukket hælkappe og lukket front
- Sandaler med lukket hælkappe og åben front
- Sandaler med åben hælkappe og lukket front
- Sandaler med åben hælkappe og åben front
Til de mindste børn er en lukket hæl at foretrække, da det giver den bedste støtte og sikrer foden sidder godt fast i sandalen. Om fronten er åben eller ej, betyder ikke det store for støtten til barnet, men yder en smule mere beskyttelse til tæerne.
Dette prioriterer mange forældre til deres mindste børn og vigtigst er det, at foden sidder godt fast omkring anklen i sandalen. Sandaler med lukket front, giver stadig foden mulighed for at ånde på varme dage, da der dels er lufthuller i sandalen, og det naturlige læder transporterer overskydende varme væk.
En åben sandal til børn
Større børn har som regel ikke brug for samme støtte og beskyttelse af fødderne, og derfor vælges ofte en åben sandal, hvor der kommer masser luft til tæerne.
Hvis man er på udkig efter en sandal med åben front og hæl, er det en god idé at være opmærksom på, om barnet får god støtte fra remme og stropper på sandalen. Remme og stropper er med til at sikre, at foden både sidder godt og fast i sandalen, og giver en mere behagelig sandal at gå i.