Den ultimative klassiker
Håndlavet klassisk dansk design
Bisgaards ultimative klassiker er deres dansk designede Chelsea støvle, som er håndlavet og produceret i Portugal. Støvlen har gennem årtier været en fast del bisgaard kollektionen, og er gennem årene blevet en rigtig bestseller. Støvlen er især populær, fordi den kan bruges i alle påklædningssammenhænge og er perfekt som overgangsstøvle, når sommersandalerne bliver for kolde og vinterstøvlerne for varme.
Tilpasset børns forskellige behov og brug
Bisgaard har tilpasset Chelsea støvlen til børns forskellige behov og brug, uden at gå på kompromis med deres kendte kvalitet og det klassiske og naturlige look. Støvlen er altid indvendig foret med ren kalveskind, hvilket er komfortabelt for fødderne og tillader dem at ånde. Udvendig er støvlen af 100 % naturligt læder. Sålen er af rågummi, som giver en naturlig fleksibilitet og bevægelighed, samtidig med at den faste hælkappe sikrer optimal støtte. Støvlen findes i størrelserne 22-40, hvor de mindste størrelser (22-26) er lavet med en indvendig lynlås, der gør det nemt for børn selv at tage støvlen på.
Fra kollektion til kollektion, designes Chelsea støvlen i forskellige versioner - alt fra prikker, til glitter og slangemønster. Den klassiske Chelsea støvle med budapestmønster i naturfarver er dog altid at finde i bisgaards kollektioner.